Depression kan være utroligt hæmmende i mange sammenhænge og har mange ansigter. Få hjælpen til at bearbejde det.
Under en depression er det som om, sindet og kroppen fungerer på alt for lavt blus, så du begrænses i alt det, du gør, tænker og føler. Depression er at sammenligne med en livstermostat, der er blevet stillet for lavt.
Derfor har depressionen så mange ansigter. Det viser sig f.eks. som grundlæggende tristhed, manglende lyst, hurtig udtrætning eller besvær med at tage initiativ. Dette kan have selvsagt have alvorlige følger for ens relationer, familieliv, arbejdsliv og livskvalitet.
Samtaleterapi kan være med til at afklare de bagvedliggende faktorer til den svære tilstand, du oplever. Igennem en øget indsigt i din depression kan vi sammen finde alternative strategier til at håndtere din mistrivsel. Et fokus i samtalerne er derfor også lavpraktisk værktøjer, der kan hjælpe til at bryde den uoverskuelige tristhed i din hverdag. At gå i terapi for depression er i kraft heraf også en insisteren på livet og livsglæden.
Nogle er i tvivl om, hvorvidt deres mistrivsel skyldes en egentlig depression eller snarere er en belastningsreaktion på svære omstændigheder. Jeg har mange års erfaring med diagnostisk afklaring af depression og vil kunne rådgive dig i forhold til videre behandlingsforløb.
Jeg hedder Niels Rom, og jeg har i over 25 år arbejdet med samtaleterapi.
Ved siden af min egen praksis har jeg stor erfaring fra psykiatrien, hvor jeg fortsat gennemfører terapeutiske forløb for grupper og individuelle klienter. Jeg har ligeledes som mangeårig leder af Skandinaviens største kriserådgivning stor erfaring med at kvalitetssikre andres arbejde.
Jeg er vant til at møde mennesker i svære livssituationer, midt i kriser eller sygdom. Mit arbejdsliv har derfor altid været dedikeret til at gøre en positiv forskel i andres liv.
Som terapeut er jeg ikke optaget af én særlig retning, men hvad der er mest meningsfuldt i forhold til netop din situation. Ofte har mange klienter god effekt af en psykodynamisk eller kognitiv tilgang.
Terapien kan foregå i mine terapilokaler i Rønde eller ved hjemmekonsultation.
Sidder du tilbage med spørgsmål om, hvorvidt terapi kunne være gavnligt for dig, eller hvornår min næste ledige tid er, så kontakt mig gerne.
Ved akut opståede problematikker forsøger jeg altid at finde en hurtig tid. I nogle tilfælde kan aftenkonsultation også være en mulighed.
Du kan kontakte mig telefonisk, på mail eller igennem denne formular.
Østergårdsvej 6
8410 Rønde
CVR: 44564858