At slippe af med angst er noget nær den største befrielse, et menneske kan opleve.
Angst er egentlig en livsvigtig følelse, som skal minde os om at
passe på, når vi gør noget risikabelt eller udsættes for fare. Men den
overdrevne og uhæmmede angst, f.eks. social angst,
eksamensangst og sygdomsangst, er invaliderende og trækker friheden
ud af vores liv. Så kan selv en lille husedderkop eller almindelig
social kontakt virke faretruende.
I virkeligheden er angsten ofte noget af det mest taknemmelige at
behandle på, og stort set alle angsttilstande kan enten fjernes eller
mindskes.
For mig et er enormt vigtigt for mig at skabe et trygt rum til samtaleterapien, hvor man kan få lov til at udtrykke sig om de ting der ligger en på sinde. Derfor gør jeg alt for at skabe en ikke-konfrontatorisk atmosfære hvor der lyttes og forstås, uden at der peges fingre eller anklages.
Jeg hedder Niels Rom, og jeg har i over 25 år arbejdet med samtaleterapi.
Ved siden af min egen praksis har jeg stor erfaring fra psykiatrien, hvor jeg fortsat gennemfører terapeutiske forløb for grupper og individuelle klienter. Jeg har ligeledes som mangeårig leder af Skandinaviens største kriserådgivning stor erfaring med at kvalitetssikre andres arbejde.
Jeg er vant til at møde mennesker i svære livssituationer, midt i kriser eller sygdom. Mit arbejdsliv har derfor altid været dedikeret til at gøre en positiv forskel i andres liv.
Som terapeut er jeg ikke optaget af én særlig retning, men hvad der er mest meningsfuldt i forhold til netop din situation. Ofte har mange klienter god effekt af en psykodynamisk eller kognitiv tilgang.
Terapien kan foregå i mine terapilokaler i Rønde eller ved hjemmekonsultation.
Sidder du tilbage med spørgsmål om, hvorvidt terapi kunne være gavnligt for dig, eller hvornår min næste ledige tid er, så kontakt mig gerne.
Ved akut opståede problematikker forsøger jeg altid at finde en hurtig tid. I nogle tilfælde kan aftenkonsultation også være en mulighed.
Du kan kontakte mig telefonisk, på mail eller igennem denne formular.
Østergårdsvej 6
8410 Rønde
CVR: 44564858