Eksistentielle kriser opstår, når omstændigheder i vores liv truer vores hidtidige forståelse af os selv og vores omverden.
Eksistentielle kriser er karakteriseret ved, at det vi har taget
for givet forsvinder eller forandres. Det er med andre ord en del af
livets omskiftelighed, at vi kan miste vores vanlige fodfæste. Jeg kan
eksempelvis miste – eller miste min vanlige opfattelse af – mig selv,
min partner, min familie, min sundhed, min selvrespekt, min autoritet,
mit job, min økonomi, min ubekymrethed.
At miste kan også forstås i betydningen at revurdere.
Det er her håbet kommer ind.
Det kinesiske skrifttegn for krise er sat sammen af tegnene for “fare” og “mulighed”.
Foruden at være en fare for os, som rummer risikoen for at noget i os
svækkes eller går til grunde, er kriser også muligheder. Krise er altså
ikke en sygdom, men livsforhold man skal vokse og “vækste” sig igennem.
Kriser er formentlig der, hvor vi er tættest på vores vækstpotentialer.
Jeg hedder Niels Rom, og jeg har i over 25 år arbejdet med samtaleterapi.
Ved siden af min egen praksis har jeg stor erfaring fra psykiatrien, hvor jeg fortsat gennemfører terapeutiske forløb for grupper og individuelle klienter. Jeg har ligeledes som mangeårig leder af Skandinaviens største kriserådgivning stor erfaring med at kvalitetssikre andres arbejde.
Jeg er vant til at møde mennesker i svære livssituationer, midt i kriser eller sygdom. Mit arbejdsliv har derfor altid været dedikeret til at gøre en positiv forskel i andres liv.
Som terapeut er jeg ikke optaget af én særlig retning, men hvad der er mest meningsfuldt i forhold til netop din situation. Ofte har mange klienter god effekt af en psykodynamisk eller kognitiv tilgang.
Terapien kan foregå i mine terapilokaler i Rønde eller ved hjemmekonsultation.
Sidder du tilbage med spørgsmål om, hvorvidt terapi kunne være gavnligt for dig, eller hvornår min næste ledige tid er, så kontakt mig gerne.
Ved akut opståede problematikker forsøger jeg altid at finde en hurtig tid. I nogle tilfælde kan aftenkonsultation også være en mulighed.
Du kan kontakte mig telefonisk, på mail eller igennem denne formular.
Østergårdsvej 6
8410 Rønde
CVR: 44564858